Kjære deg
Det er alltid noe man kan bekymre seg for. Noe kan man gjøre noe med, i alle fall litt. Men på ande områder har man ikke en lillefinger på rattet engang. For å styre utviklingen.
Det kriges i Europas kornkammer. Selv om krigen slutter i morgen, vil det ta tid å rydde opp. Fjerne forurenset jord, fjerne miner og lik, fjerne krigsskrammel.
Skaffe såkorn, skaffe gjødsel, skaffe vann.
Så jeg har begynt å bekymre meg for matvarer og selvbergingsmål i Norge. Ikke bare i Norge, da. Det finnes flere her på jord som også vil merke krigen i kornkammeret.
Og så er det selvbergingsraten i dette lange landet vårt. NIBIO skrev i 2020:
I 2019 vart sjølvforsyningsgraden i Noreg 45 prosent. Graden fortel kor stor del av matforbruket her til lands som er norskprodusert. Tar vi ut fisk, blir graden 44 prosent. Korrigert for importert kraftfôr, fell han til 36 prosent.
Om du lurer på NIBIO:
Norsk institutt for bioøkonomi (NIBIO) forsker og leverer kunnskap om mat- og planteproduksjon, miljø, kart, arealbruk, genressurser, skog, foretaks-, nærings- og samfunnsøkonomi. Vi holder til på 15 ulike steder fra nord til sør i landet.
Mat må mennesker ha. Legg krigen til klimaendringene og se på resultatene. Man kan bli bekymret av mindre.
Det kan bli en livsstilsendring av dette. Og noen vil sulte. Kanskje de sulter i hjel.
Hilsen liv
Jeg tænker også ofte på graden af selvforsyning, og nu hvor de to lande, som har stået for mindst 10% af verdensproduktionen af hvede og majs er i krig, må vi forvente en nedgang i forsyningerne. Men det forfærdelige ved den udvikling er at det er de mest nødlidende lande, som mærker det, ikke det rige Vesteuropa. Jeg ved godt at der også er fattigdom og nød i Europa, nogle steder mere end andre, og der er også mennesker i Europa, som kan mærke at priserne stiger.
SvarSlettHvad skal vi gøre? Som den lille borger kan man jo ikke gøre ret meget. Jeg ved, at jeg med stort arbejde ville kunne forsørge nogle mennesker med grøntsager ud fra min lille plet jord, haven her er på 902 m2, men en dygtig gartner ville kunne dyrke kartofler, kål, æbler og gulerødder nok til 1-2 mennesker.
Men jeg vil ikke gøre gartneren i nabobyen arbejdsløs, så hvis jeg har penge, så køber jeg min mad hos gartneren, landmanden og købmanden.
Huff ja, det er ikke så galt for oss som dog har inntekter og anledning til innkjøp. Men for alle dem i de allerede sultrammede land blir det katastrofe, på en eller annen måte.
SlettJeg vet jo at jeg tilhører de "lykkelige få", men klarer ikke helt å slippe bekymringene. Dumt. Jeg må heller finne en måte å hjelpe på.
Klem på deg <3
too good
SvarSlett