Blogginnhold

Både tekst og bilder er beskyttet av opphavsrettighetene i følge åndsverksloven. Kopiering skal ha skriftlig samtykke fra bloggeier

søndag 4. mars 2012

Å miste.

Kjære deg

Å miste er vondt, særlig når man mister mennesker. Vedkommende behøver ikke dø, men skubbe en unna. Jeg tror at det er verre enn når den uavvendelige døden kommer. Den er endelig og man kan tillate seg å sørge. Det er ikke comme il faut å sørge ved en skilsmisse, virker det som. Selv om livet sammen med det andre mennesket har vart i mange år. De rundt bedyrer ofte at det var nok det beste som kunne skje. At det egentlig var et feiltak. Men var det nå det? Ikke i utgangspunktet. Ikke da livet sammen var nytt og innbydende. Ikke før de vonde tidene kom.
Mye er sagt om lykkelig skilsmisser, men jeg tror jeg tviler på det, en smule. Rett nok. Mange finner en ny lykke og et nytt menneske å del hverdag og fest med. Det er ikke det. Men jeg tror det tar tid, før man finner seg selv igjen, som en. Den som ikke lenger bor med eller er gift med. Bare ett alenestående individ. For tiden med en annen kan ikke viskes ut. Enten det har vært en lykkelig tid eller ikke. Jo, man kan være ensom i en tosomhet. Man kan føle seg veldig alene. Men alenestående er man ikke. Selvstendig? Selvstendig kan man alltid være, både i og utenfor parforhold. Men alenestående er noe annet. Tror jeg.


Hilsen liv

2 kommentarer:

  1. Skilsmisser er lige onde både for den der går, og den der bliver gået. Det efterlader et hul i livet, for pludselig skal det hele i spambunken.
    Sådan var det bare ikke. Der var også lykke, hengivenhed og glæde.Det må bare ikke nævnes, for omgivelserne forventer, at man afslutter og glemmer det livsafsnit, og man står alene med sorgen over nederlaget,at have mistet og været tvunget til at sige farvel.
    Lykkelige skilsmisser er noget, parterapeuter får penge for. ;)
    Glæd jer over den lykke I HAR haft. Det er de minder, der giver jer styrken til at finde lykken igen.
    :)

    SvarSlett
    Svar
    1. Det har du rett i. Jeg har sett for mange som prøver å gi inntrykk av at det er Ok og greit, selv om man har fått rede på at slik var det ikke, litt senere.
      Men som du sier, det er noen som skal tjene penger på andre ulykke.
      Man kan neppe leve med et menneske uten at det setter gledespor etter seg. Og de skal man ta vare på.
      Takk for god kommentar.

      Slett