Kjære deg.
I etterkant av hendelser man ikke har kontroll på, ikke vet nok om, som berører en, som fremkaller merkelig følelser, engstelse og uro, skjer det noe. Det flater ut. Mye mister brodden som stakk så hardt. Ord mister litt av sine skarpe kanter og giljotinerer ikke lenger. En stund er det ikke ro, men stille, i hjertet. Det gråter ikke lenger. Jo visst, det blør fortsatt, men bare sakte.
Undrende spør jeg meg selv, bryr jeg meg ikke? Jo, jeg bryr meg, men skal jeg overleve, må det hele hvile. Ta en time, en dag av gangen. Ikke mane frem skyldfølelse eller sinne. Gjort er gjort og sagt er sagt. Man kan ikke gjøre noe uhendt. Så lærer jeg sakte å leve med meg selv, igjen, på nytt. Ta i mot de gleder som bys og finne nye gleder. Alltid har livet en lærdom å gi. Om man bare husket det. Verden går alltid videre og vi må følge med.
Hilsen liv
Hm..det blir bedre.
SvarSlettIkke borte. Bedre..
Det er det som er bra, ikke borte, bedre :-)
SlettSorg, vrede, tab, magtesløshed, følelse af svigt. Det gør ondt. Det er i tankerne og behersker os, hvis vi giver efter.
SvarSlettDet gør vi næsten alle i begyndelsen. Det er for meget at rumme. Vi går ind i en sørgmodig dvaletilstand.
Men pludselig kommer den livgivende morgen ud af intetheden.
Det er den morgen, hvor vi modtager solens stråler med glæde og fryder os over det dejlige ved livet og det skønne vi oplevede, før det blev taget fra os.
Der er én helt personlig varmende solstråle til os alle. Grib den, når tiden er inde.
Kærlige kram.
Kirsten
jeg tror den kommer,kanskje ikke i morgen eller i overimorgen. Jeg skal nok gripe den, meg hele meg og holde fast så lenge jeg kan :-)
SlettTakk Kirsten
Godt skrevet. Å leve med seg selv igjen - å leve med at livet endrer seg, at noe tapes og noe vinnes - det er vanskelig. Det er så mange nye situasjoner hvor det føles som om alt må læres på nytt igjen. Det er litt "sukk" og litt godt.
SvarSlettSlik er vel livet for de fleste av oss, tror jeg.
Slett