Årets bluesfestival er historie. Det er ett år til neste gang jeg skal komme hjem midt i natten ovedosert av blå toner. Og våkne en sen morgen og med tårer på kinn fordi jeg ikke kunne dele musikken med min grunnmur i livet.
Det er rart. Men av det som er vanskeligst for meg, er å lytte til musikken vi delt, lytte alene. Uten den samhørigheten vi hadde.
Likevel. Jeg fikk med meg blå toner, hyggelige folk, parfymeattak, bussventing og skråling. Festglade (noen overstadig glade), sultne og tørste medmennesker på ulike steder.
Møte med mennesker fra tidlige festivaler, som ofte lurt på hvorfor jeg var alene, ketchup på jakkeerme og ufrivillige dansetrinn grunnet en bakt potet på bakken.
Ville jeg ha vært det uten? Nei.
Men jeg trenger tid til å restituere meg, det er sikkert. Mer enn tidligere.
Hilsen liv
Jeg beundrer deg for at du orker når du vet prisen. Men bluesen lokker, det forstår jeg.
SvarSlettNydelig tirsdag til deg, hvil deg borger, det har du fortjent. Klem -
Kan ikke slutte å leve, det har han ikke fortjent.
SvarSlettNu, spiser sakte, leser og klapper firbente.
Fin rekreasjon.
Klem
Det er også svært at lytte til musik "alene" - men på en festival er man jo ikke helt alene. Musik er en social aktivitet, og det opdager man efterhånden, hvis man spiller eller synger meget. :) <3 Klem på deg !!!
SvarSlettMusikk høres alltid bedre ut i selskap med andre. Jo da, det er mange på en festival eller i en konsertsal, men det lir ikke helt det samme.
SlettKlem på deg :)
Nej det er bestemt ikke helt det samme. Sidste år - nej, --- uha, forrige år, 2017, var jeg til koncert i Helsingborg Konserthuset med urpremiere på en klarinetkoncert, skrevet af en Emmy Lindström, og spillet af hendes mand, Emil Jonason, der var noget så god til at spille, Hamton Heath kaldte hun koncerten, programmusik hvor klarinetten skændtes som to uenige mødre med barnevogn på park-tur (ja, det lød sådan! :-D 8-) - ) Dirigenten havde taget en grim metalskjorte på, for som han sagde, så havde onde tunger i orkestret kritiseret en dames påklædning, og så ville han være solidarisk. Han sagde også, at vi - publikummerne - skulle snakke sammen efter koncerten, men der stødte jeg ind i Svensk forlegenhed og ingen gad rigtig snakke med en ensom mand. Men det var en stor oplevelse alligevel!
SlettKlem på deg! :) <3
Man finner seg ofte alene med sine tanker og følelser etter en konsert.
SlettFor det er ikke bare musikken der og da, som teller. Men også det at man kan snakke sammen om den etterpå. Med noen som man vet snakker "det samme språket".
Klem på deg ❤