Kjære deg.
Mye tid går med til venting, vi venter på bussen, på å komme frem, på et besøk, på legen, på kvelden, på at maten skal bli klar, på en telefon, på at søvnen skal komme, på en ny dag ... I det hele tatt, vi venter.
Hva bruker vi ventetiden til?
Er det ren "dødtid"? Bortkastet tid?
Spør, meen har ikke svar.
Hilsen liv
At vente, det tror jeg vi alle kender til, på en eller anden facón. Tiden du venter er ikke spildtid (nej ikke død tid ;) ) - Du lærer dig selv bedre at kende når du er alene med dine tanker, hvis du tør tænke dem. At lære sig selv at kende tager et helt liv. Tiden hvor vi "venter", er inaktiv men meget vigtig. Først skal vi lære ikke at vente, men at leve i nuet. Det er det vigtigste i dit/vores liv. At leve i nuet betyder at vi oplever dagligdagen med alt hvad det bringer. At høre livet omkring en, naturen - "hører du græsset gro" at lugte til det der sker nu. Sneen i luften, hvordan lugter den. Tågen, kan man lugte den - Giver du dig selv lov til at føle, føle med huden, med alle sanser. Dette er noget meget vigtigt som mange mennesker glemmer. Du lever her og nu, venter du med at leve oplever du ikke livet. Jo man venter på bussen og på at udsendelsen skal gå i gang, og så videre, men bruge den tid som du synes du venter på til at være her og nu, DET giver mening.
SvarSlettSom du kan se, du allerkæreste, er det også noget jeg har tænkt over. ��
Jeg håber du er ok og at du oplever nye ting hver dag. Jeg forsøger at gøre det selvom jeg ikke kommer ud af lejligheden.
Stort KLEM til dig ����
Takk for et klokt svar, allersøteste.
Slett