Jeg har aldri vært flink til å skaffe meg venner i hopetall. Jeg finner noen få. Og de få jeg finner er venner.
Ikke facebookvenner, ikke heipådegvenner. Mer slik at når vi møtes fortsetter vi samtalen fra sist. Vi er ikke alltid enige, deler ikke alle preferanser når det gjelder musikk, litteratur eller kunst, men vi respektere den andres valg. Jeg er et kattemenneske, men ikke alle er det.
Vi diskuterer, omtrent alt. Vi deler tanker og hendelser. Vi trøster og gir hverandre et spark bak, når det trengs.Vi skravler i telefonen med hverandre. Men vi kan også tie sammen.
Vi ler mye. Vi spiser sammen, drikker sammen og trives, sammen. Tiden blir borte på et vis.
Ikke hver dag.
Jeg tror vi kjenner hverandres grenser og mange av hverandres dypeste hemmeligheter. Det er en trygghet i vårt vennskap.
En dag vil jeg eller en av mine få venner tre ut av tiden. Jeg vet at jeg vil savne om jeg blir tilbake. Men jeg vil huske dem med glede.
Har du slike venner er du like heldig som meg.
Hilsen liv
Venner er vigtige - at have nogle at dele glæder og sorger med. Det behøver ikke være mange venner. Og her i blogland har vi også nogle, vi deler livet med ❤
SvarSlettDet har vi, det blir litt anderledes med bloggvenner, av en eller annen grunn. Kanskje fordi formatet og plattformen ikke er som facebook?
SlettDet er godt for meg at jeg traff deg på dette nettet.
Du har beriket mitt liv.
Klem ❤
Hvor var det sødt skrevet - tak og i lige måde ❤
SlettKlem
Somme tider får man mere dybde i en forfatters skriverier (romaner, noveller) end man får ved at snakke med en nabo. Alligevel er naboen vigtig og vi skal prøve at finde dybderne i hverdagen, uden at såre eller gøre hinanden forlegne.
SvarSlettKlem på deg ❤
Det har du rett i, kjære Donald.
SlettKlem på deg :)